Finland byder på meget andet end saunaer, rockbands, Nokia og Mummitrolde. Fantastisk natur, velsmagende mad og venlige mennesker er blandt noget af det, du kan opleve i Finland. Her får du vores grunde til, hvorfor du skal tage til Finland.

Overvældende natur

Finland består af tusindvis af søer, som alle er omgivet af smukke, skovdækkede bakker og dale. Om vinteren bliver skovene og fjeldene dækket af sne – og om aftenen og natten bliver de lyst op af det smukke, dansende nordlys.

Besøg gerne Saimaa, som er Finlands største sø. Tag gerne et telt med da der i Finland er allemandsret – det giver dig lov til at slå telt op overalt, så længe du ikke forstyrrer hverken natur eller mennesker.

Finnerne er søde mennesker

Ligesom danskerne elsker finnerne deres land, og er stolte af deres kultur og natur. Når du rejser til Finland, vil du derfor opleve, at du bliver mødt med varme, gæstfrihed og åbenhed. De introducerer dig gerne til deres måde at leve på og gør det med et smil.

Finnerne serverer lækkert mad

Finland er et mekka for dig, der elsker god mad. Landet har et væld af gode restauranter og spisesteder, hvor du kan få delikatesser fra den finske natur. Du kan blandt andet få blåbærtærte, velsmagende laks, vilde urter og meget mere. Vil du gerne prøve noget helt unikt, bør du besøge Restaurant Juuri i Helsinki!