Finland er de tusinde søers land, og her finder du eventyrlig nordisk skønhed, som bare må opleves. Derfor har vi lavet en liste over 4 gode grunde til, at du skal tage til Finland på din næste ferie.
1. Helsinki
Vi kan naturligvis ikke sige Finland uden at tænke på Helsinki, som er landets hovedstad. Helsinki er super trendy, og rummer både gode restauranter, kulturtilbud og rigeligt med shopping muligheder. Sæt gerne en dag eller to af til at opleve den smukke nordiske hovedstad.
2. Helsinki skærgård
Når nu du alligevel er i Helsinki, kan du lige så godt udnytte tiden og muligheden for at opleve Helsinki skærgård. Den finske kyst rummer nemlig en af verdens største skærgårde, og hvorfor ikke opleve det? Hvis du besøger Finland om sommeren er en bådtur i skærgården et absolut must.
3. Nordlyset
Modsat Danmark er Finland hvert år velsignet med nordlys. Det magiske fænomen optræder især om vinteren i de lange mørke nætter, og derfor er der rigtig god mulighed for at opleve det, hvis blot du sætter en lille uges tid af til at se fænomenet. Tag nord for polarcirklen og book en overnatning eller flere i en iglo eller træhytte, og lad dig overvælde af nordens magiske lys.
4. Et anderledes dyreliv
I Danmark kan dyrelivet virke en anelse kedeligt, hvilket er stik modsat i Finland. Her har du mulighed for at opleve bjørne, ulve, rener og europæisk los. Book gerne en dag eller flere med en erfaren guide, som kan tage dig med rundt i de områder, hvor du har mulighed for at møde ovenstående dyr. Det er en oplevelse for livet, og er helt sikkert en oplevelse fuld af spænding!
Det er bare en brøkdel af alle de oplevelser, du kan få i Finland!